Figursyet kjole m. klokkeærmer
Kjolerne var, på grund af det store stofforbrug og de upraktiske ærmer, forbeholdt den mere velhavende del af samfundet, der ikke behøvede at arbejde for føden.
Oftest bar kvinden en underkjole i hør, der passede til overkjolen, således at armene ikke på noget tidspunkt var synlige, selv om klokkeærmerne var store og løse.
Kjolerne var oftest syet i uld, brokadestoffer og i enkelte tilfælde silke, dette vil sige, at de mere tunge og solide stoffer er bedst, da disse stoffer får kjolen til at falde smukkest.
Kjolerne var pyntet med bånd, perler, broderier og små ædelstene i forskellige mønstre, endvidere blev der viklet lange løse bælter rundt om hoften, for at fremhæve denne.
I senmiddelalderen forsvandt de løse bælter dog og blev erstattet af brede, ornamenterede hoftebælter.
Det kræver lidt øvelse at gå i kjoler med lange klokkeærmer, da man nemt kan komme til at rive ting ned eller vælte ting man går forbi.